Sorg- og samtalegruppe
Sorgen har mange skikkelser. Vi møder den i forbindelse med dødsfald, skilsmisse, depression og andre livsomvæltende begivenheder eller som pårørende til alvorligt syge mennesker. Sorgen opstår i forbindelse med tab. Og da livet er foranderligt, vil vi alle gennem livet opleve både større og mindre tab.
Gennem samtaler med andre, der også befinder sig i en tilværelse præget af sorg og modgang, kan livet føles lettere, da vi bærer med på hinandens sorg gennem samtalerne. Vi taler i et fortroligt rum, hvor der er plads til alle de udtryk, sorgen kan have – også dit!
Sorg- og samtalegruppen ledes af sognepræst Arendse Wulff-Jørgensen.
Datoerne for næste sorggruppe er: 26. november, 17. december, 7. januar, 21. januar, 4. februar og 18. februar. Alle dage er onsdage fra 14.00-15.30.
For yderligere information og tilmelding kontakt Arendse Wulff-Jørgensen: mail arw@km.dk eller tlf. 23 23 71 30.